Fællesspisning

Til inspiration fra Veggerby Sogns Beboerforening:

Fællesspisning!

Vi har stor success med fællesspisning i Veggerby Sogn  - både ude og inde.

De indendørs arrangementer afholdes i Hjeds Kultur og Forsamlingshus ca. hver 3. måned. Der kom gerne omkring 120 mennesker. Det er bestyrelsen med hjælpere, der er arrangører. Som oftest serveres der hovedret samt dessert. Pris 40 kr for voksne og 20 kr pr barn. Arrangementet er uformelt og varer kun ca 2 timer. Der er ingen tilmelding. Det har gået fint endnu. 

Trods regn var der mødt 130 op til fællesspisning i det naturskønne Horsdalen ved Bradsted .De fremmødte tog regnen med godt humør. Der blev opstillet nogle pavilloner så de fleste kunne spise i rimelig tørvejr. Der var helstegt gris og der til hørende salater.Det var et led i Veggerby sogns Beboerforenings fællesspisningsarrangementer.I Horsdalen har beboerforeningen foranlediget at der er lavet et shelter med tilhørende bålplads som kan benyttes af alle. Efter spisningen blev der arrangeret skattejagter og rundbold for børnene.